Channe Lykke Krog

Workshop: Content Challenge

admin — Wed, 22 Apr 2026 23:22:49 +0000

Workshop: Content Challenge

Jeg var desværre syg på workshopdagen, så jeg har lavet hele opgaven hjemme.

Selvom jeg ikke var fysisk til stede, har jeg fulgt workshop‑briefet og arbejdet ud fra de samme krav som resten af holdet. Jeg var oprindeligt i gruppe med Sara, Mostafa, Simone og Benjamin, hvor jeg tog udgangspunkt i deres opgave, og lavede den til min egen.

Jeg valgte at tage udgangspunkt i den fiktive virksomhed REFILLD, som sælger genanvendelige drikkedunke og hverdagsprodukter med fokus på bæredygtighed, funktionalitet og en ung målgruppe i alderen 23-29år.

Tjek figma filen ud, hvor jeg har lavet min opgave!

Opstart og forståelse af opgaven

I starten af workshopforløbet satte jeg mig ind i opgavebeskrivelsen og researchede de vigtigste begreber, der skulle bruges til at producere platformstilpasset content til TikTok og Instagram. Jeg undersøgte begge platformes medielogik, forbrugeradfærd og de krav, der følger med forskellige formater og brugerforventninger.

Jeg begyndte med TikTok og dykkede ned i, hvordan platformen fungerer som et hurtigt on‑demand flowmedie, hvor brugerne scroller hurtigt og forventer et stærkt hook. Her kiggede jeg på, hvordan brands arbejder med autenticitet frem for æstetik, og hvordan relaterbart, uperfekt og engagerende indhold bliver belønnet af algoritmen.

Derefter undersøgte jeg Instagram som et mere visuelt og livsstilsorienteret medie, hvor brugerne forventer æstetik, stemninger og kurateret storytelling. Jeg researchede forskellen i målgruppeadfærd, hvordan man arbejder med Instagram‑algoritmen, og hvordan man kan lege med følgernes medieforståelse gennem karusseller, Reels og visuelle universer.

Jeg satte mig også ind i REFILLDs brand og målgruppe — unge voksne, der går op i bæredygtighed, funktionalitet og identitet. Det gav mig et klart udgangspunkt for at udvikle content, der både passer til platformene og brandets tone of voice.

Til sidst undersøgte jeg de etiske dilemmaer ved brug af influencere, især transparens og forskellen på at kommunikere gennem egne kanaler vs. eksterne profiler. Det gav mig en bedre forståelse for balancen mellem autenticitet og kommercielle samarbejder.

Denne research blev fundamentet for mine kreative valg i både TikTok‑ og Instagram‑produktionen.

TikTok – udvikling af idé og storyboard

Jeg begyndte med TikTok‑delen, hvor jeg udviklede et storyboard til en 20 sekunders video om mikroplastik i hverdagen.

Jeg valgte at arbejde med et stærkt og lidt chokerende hook: “En voksen indtager i gennemsnit 5 gram mikroplast om ugen.”

Det satte tonen for resten af videoen og passede perfekt til TikToks hurtige scrollekultur.

Jeg byggede videoen op som en lille “micro‑documentary”, hvor jeg kombinerede hverdagsbilleder (bil, køkken, madvarer) med korte, informative statements.

Fokus var at skabe brugerværdi gennem viden, samtidig med at det føltes hverdagsagtigt og autentisk — ikke som en reklame.

Til sidst rundede jeg videoen af med et Refilld‑produkt i brug og budskabet: “Små valg. Stor forskel.”

Det gav en naturlig overgang fra problem → løsning, uden at det blev for salgsagtigt.

De spørgsmål som beskrev Tiktok kravene:

Hvad er hooket i de første sekunder? Hooket er den chokerende fakta: “En voksen indtager i gennemsnit 5 gram mikroplast om ugen.” Det fanger opmærksomheden med det samme og passer perfekt til TikToks hurtige scrollekultur.

Hvordan skaber I brugerværdi (underholdning og/eller inspiration)? Jeg skaber brugerværdi ved at give konkret viden, som alle kan bruge i deres hverdag. Videoen viser hverdagsmomenter, hvor mikroplast gemmer sig, og afslutter med et simpelt budskab om små valg. Det er både informativt og visuelt interessant.

Hvordan arbejder I med autenticitet frem for æstetik? Jeg bruger billeder fra helt almindelige hverdagssituationer: bil, køkken, madvarer, rengøring. Det føles ikke som en reklame, men som noget en ven kunne have filmet. Tempoet er hurtigt og uperfekt — præcis som TikTok‑brugere forventer.

Hvilket format bruger I? Formatet er en micro‑documentary / educational TikTok. Det er korte fakta + hurtige klip + et klart budskab. Det fungerer godt, fordi det kombinerer læring og hverdagsrelateret indhold.

Instagram - ideudvikling og koncept

Efter TikTok‑videoen gik jeg videre til Instagram‑delen, hvor jeg skulle udvikle en carusel, der både var æstetisk, brugbar og passede til Refillds livsstilsunivers.

Her arbejdede jeg meget mere roligt og visuelt, fordi Instagram har en helt anden stemning end TikTok. Jeg valgte at lave en lille guide med fire simple tips, hvor Refilld‑produkterne indgår naturligt i billederne.

Fokus var på at skabe noget, der føles inspirerende, gemme‑værdigt og relevant for alle — også dem, der ikke bruger Refilld endnu.

Her er mine svar på spørgsmålene til Instagram‑delen:

Hvilken målgruppe har jeres indhold på Instagram i forhold til TikTok? Instagram‑målgruppen er lidt ældre og mere æstetik‑orienteret (23–35 år). De opsøger inspiration, ro og livsstilsuniverser, der matcher deres værdier. TikTok‑målgruppen er yngre og mere til hurtige, autentiske klip.

Hvordan kan jeres indhold tilpasses livsstilsfokus på Instagram? Jeg har lavet en carusel med rolige, æstetiske billeder og korte tips. Farverne er naturlige, lyset er blødt, og produkterne indgår som en del af hverdagen. Det er mere kurateret og “pænt” end TikTok‑indholdet, fordi Instagram i højere grad handler om identitet og stil.

Hvordan kan I ‘lege’ med følgernes medieforståelse? Carusellen fungerer som en lille guide, hvor man swiper sig til viden. Det udnytter Instagrams format og føles som noget, man vil gemme eller dele. Teksterne er korte og genkendelige — “Small swaps, big impact” — som spiller ind i den måde brugerne forventer, at brands kommunikerer på Instagram.

Hvordan kan I arbejde med indholdsalgoritmen?

Carusel → høj gemme‑ og delingsrate
Kort tekst → bedre fastholdelse
Æstetiske billeder → højere engagement
Relevante hashtags
CTA: “Del opslaget med en ven…”

Alt sammen noget Instagram belønner, og som hjælper indholdet med at performe bedre.

Hvilke etiske dilemmaer er der ved at bruge influencere ift. selv at have en kanal?

Influencere kan give reach og troværdighed, men der er også udfordringer:

Der kan opstå tvivl om autenticitet, hvis reklame ikke markeres tydeligt
Brandet mister delvist kontrol over budskabet
Influencerens værdier skal matche brandets
Der kan opstå konflikter, hvis influenceren ikke lever bæredygtigt
Egen kanal giver mere stabilitet og konsistens

Det handler om at finde balancen mellem synlighed og troværdighed.

Refleksion

Selvom jeg arbejdede alene, endte det faktisk med at blive en ret værdifuld proces for mig. Det gav mig tid og ro til at fordybe mig i forskellen mellem TikTok og Instagram på et niveau, jeg måske ikke ville have nået i en hurtig gruppeproces. Jeg kunne mærke, at jeg fik en langt bedre forståelse for, hvordan platforme ikke bare er “kanaler”, men helt forskellige medielogikker, der kræver hver deres tilgang, tone og tempo.

Det blev tydeligt for mig, hvor stor forskel der er på at kommunikere et budskab i et flowmedie som TikTok, hvor alt handler om tempo, autenticitet og at fange opmærksomheden i splitsekunder — kontra Instagram, hvor brugerne aktivt opsøger æstetik, ro og identitet. Det gjorde mig mere bevidst om, at platformstilpasset content ikke bare handler om at ændre formatet, men om at ændre hele måden man tænker indhold på.

Jeg oplevede også, at det var en god øvelse i at balancere hurtig eksekvering med strategisk tænkning. Det krævede, at jeg både kunne analysere målgrupper, vælge visuelle greb og samtidig holde fast i Refillds brandværdier. Det gav mig en større sikkerhed i at arbejde med content, der både er brugbart, visuelt og værdidrevet — og ikke bare “pænt”.

At arbejde alene gjorde også, at jeg blev mere opmærksom på mine egne styrker og svagheder. Jeg kunne mærke, at jeg er blevet bedre til at tænke i helheder: hvordan et budskab kan leve på tværs af platforme, uden at det føles som en kopi. Samtidig blev jeg også mindet om, hvor vigtigt sparring kan være i kreative processer — især når man skal vurdere, om noget er tydeligt nok, eller om man selv er blevet blind for sine egne valg.

Alt i alt føler jeg, at jeg kom godt i mål, selvom jeg ikke var fysisk til stede. Jeg har fået en stærkere forståelse for, hvordan man arbejder strategisk med content creation, og jeg føler mig mere sikker i at navigere mellem TikTok‑logik og Instagram‑æstetik. Det har også givet mig en større respekt for, hvor meget platforme former vores måde at kommunikere på — og hvor vigtigt det er at kunne tilpasse sig dem bevidst og kreativt.

Projekt 5 – Eksamensprojekt

admin — Sat, 18 Apr 2026 23:14:59 +0000

Projekt 5: Grocott Fysioterapi

I P5-eksamensprojektet fik vi til opgave at udarbejde en digital indholdsstrategi og et omfattende redesign for en eksisterende virksomhed med fokus på at optimere brugerrejsen og skabe konvertering.

Vores gruppe valgte at arbejde med Grocott Fysioterapi – en fysioterapeutisk klinik, hvor vi identificerede et stort potentiale i at strømline deres digitale tilstedeværelse. Projektet var bygget op omkring en agil arbejdsproces med SCRUM-sprints, hvor vi selv skulle strukturere, planlægge og dokumentere hele forløbet.

Vores endelige aflevering bestod af:

En online prototype
En klientrapport
En procesvideo
En midtvejspitch samt et endeligt eksamensforsvar
Et designsystem i Figma
3 SoMe-produktioner (LinkedIn-opslag, Facebook video og Instagram-karrusel)
En strategisk indholdsstrategi med en operationel contentplan

Har du lyst til at afprøve vores Figma prototype? Så har du mulighed for det her!

Kick-off og projektopstart

I P5-eksamensprojektet arbejdede jeg i gruppe sammen med Sara. Da vi kun var to i teamet, var det afgørende, at vi fra starten mødte ind med et enormt engagement og skabte en ekstremt stram og gennemskuelig struktur for vores forløb.

Derfor havde jeg inden kick-off sørget for at klargøre et google drev til os, hvor vi kunne sørge for at danne os en god struktur med alt samlet. Derudover klargøre jeg gruppekontrakten med mine håb og forventninger samt opsatte vores scrumboard på Trello.

På kick-off-dagen d. 27. april dedikerede vi tiden til at etablere projektets fundament – herunder:

Risikoanalyse
Interessantanalyse
Fordele scrumroller
Risikoanalyse

For at sikre en professionel projektstyring udarbejdede vi en ekstern projektplan, med et overblik over hvad vi skulle nå i hvilke uger.

Tirsdag d. 28. april startede med et virksomhedsbesøg hos Grocott Fysioterapi. Gennem dialogen med Nicolai fik vi dyb indsigt i klinikkens arbejdsgange og udfordringer. Det blev tydeligt, at brugernes usikkerhed ved valg af behandling samt et uoverskueligt bookingflow var de største barrierer for at vælge klinikken.

Research og indsigt

I dette sprint arbejdede vi intensivt med at forstå målgruppen. Vi kørte en kvantitativ undersøgelse via Google Forms ud i vores netværk for at identificere adfærdsmønstre omkring online booking i sundhedssektoren. Parallelt hermed planlagde vi vores kvalitative research: vi udarbejdede et testscript og kørte Think Aloud-tests af det eksisterende website for at fange brugernes præcise smertepunkter. Vi supplerede dette med deskresearch om tone of voice og en netnografisk undersøgelse af online anmeldelser.

På baggrund af vores transskriptioner og findings udviklede vi vores personaer, som jeg opsatte i Figma og derefter definerede jeg deres User Goals med fokus på bookingeffektivitet. Konceptet og vores idéer begyndte at tage form, og vi afholdt vores Sprint 2 Review for at evaluere vores fremskridt.

Sprint 2

I det næste sprint skulle vi gå fra rå data til konkrete, visuelle løsninger.

Vi mødtes på UCL og kiggede kritisk på den eksisterende hjemmeside side for side. Vi lavede en storstilet idégenerering og tegnede manuelle lo-fi wireframes på whiteboards, som senere blev til hi-fi wireframes i Figma.

Et par dage inden fik jeg en idé til at vi lave et interaktivt bodymap, lidt ligesom Carl-Emil lavede i projekt 4, hvilket vi valgte at gå videre med. Bodymappet skulle have til formål at fjerne unødig støj og i stedet introducere et interaktivt Bodymap på forsiden – en kropsfigur, hvor brugeren kan klikke direkte på det område, hvor smerten sidder, og blive guidet direkte til den rette behandling og et integreret bookingflow.

Mit specifikke bidrag i denne fase: Mens Sara kørte konkurrentanalysen og de sidste surveys i mål, tog jeg ansvaret for at udarbejde en indholdsstrategi, som vi allerede havde en ret klar idé om hvordan skulle være. Jeg udarbejdede en skydeskivemodel til Saras konkurrentanalyse og jeg flettededen sammen med vores indholdsstrategi, som jeg satte pænt op i Adobe InDesign, så der var en klar rød tråd.

Sideløbende begyndte jeg at overføre vores analoge whiteboard-skitser til digitale, mobile-first wireframes i Figma. Jeg researchede på grid-layouts, knapstørrelser og skrifttyper for at gøre Figma klar til vores hi-fi wireframes og mockups.

Da wireframesne næsten var færdige, begyndte Sara at arbejde på copywritingen, så den var på plads til når vi skulle kode.

Vi var enige om at den tone of voice, som vi ønskede at bruge var en blanding af nærhed og professionalisme blandet med evidensbaseret viden.

Koncept, designfundament og Midtvejspitch

I dette sprint smeltede flere af vores faser sammen, og vi måtte arbejde meget agilt for at hente elementer på tværs af vores oprindelige sprint-planlægning. Sara arbejdede på copywriting til vores lo-fi wireframes, og vi testede mobil-wireframes af ved hjælp af card sorting for at sikre en intuitiv navigation og visning af forsiden og behandlingssiden.

Mit specifikke bidrag i dette sprint: Jeg arbejdede fokuseret videre i Figma med at udarbejde vores wireframes og tilføjede et udgangspunkt til vores bookingflow.

Samtidig begyndte jeg på opbygningen af vores designsystem. Jeg begyndte at opsætte variabler (til farver, spacing osv.) og koblede dem direkte på vores komponenter og ikoner som vi havde brugt på. Det var her, frustrationerne over programmet nåede sit højdepunkt, da autolayot drillede mig såååå meget!
Men eftersom jeg kom igennem wireframesne, gav det endnu bedre mening, da jeg skulle til mockuppet, hvor jeg fik renset det meste overflødige fra og tilpasset spacing.

Vi havde lige fået vores wireframes på plads, og jeg var påbegyndt vores mockup, da vi skulle til Midtvejspitch. Hele klassen skulle præsentere hvor langt de var d. 12. maj.

Dagen før fik jeg sat en hurtig figma slide op og vi fik øvet os en lille smule – men ikke meget, fordi vi begge havde arbejdet ret intenst de første 2 uger.

Det gik godt, men fokus i feedbacken landede primært på vores præsentationsteknik, frem for selve løsningen, hvilket vi synes var ærgeligt.

Klientfeedback og JavaScript

Onsdag d. 13. maj pitchede vi vores koncept direkte for klinikejeren Nicolai og en erhvervskonsulent fra Kerteminde. Vi havde struktureret vores fremlæggelse om, så klienten var i absolut fokus, og det blev en kæmpe succes! De var megabejstrede – især for vores Bodymap-idé – og vi fik værdifuld feedback om at korte vores tekstsektioner ned på mobilen.

Efter mødet begyndte vi for alvor på front-end kodningen af vores redesign.

Mit specifikke bidrag i kodedelen og SoMe: Mens Sara tog hul på skelettet i html og css, fik jeg kodet mit primære JavaScript-element hjemmefra: den globale navigationslinje og en dynamisk burgermenu. Jeg strukturerede menupunkterne i et array, brugte et loop til at generere elementerne dynamisk i DOM’en og tilføjede event listeners til at styre toggle-funktionen (åben/lukket).

SoMe og Figma

Sideløbende arbejdede jeg videre med desktop-mockups i Figma og startede op for vores SoMe-content baseret på vores indholdsstrategi. Her udviklede jeg et professionelt reklameopslag til LinkedIn samt en visuel billedkarrusel til Instagram, der skulle virke værdiskabende for læseren.

Vi påbegyndte også arbejdet med struktureringen af vores klientrapport.

D. 20. maj, færdiggjorde jeg præsentationen af SoMe-indhold 2 og 3, så det stod knivskarpt til den endelige aflevering. Jeg brugte desuden tid på at kvalitetssikre og rydde op i alle vores filer på Google Drive for at sikre, at mine egne leverancer var 100% opdaterede. Endelig færdiggjorde jeg selve indholdsstrategien med en contentplan, som Sara godkendte.

Medieproduktion og kvalitetskontrol

Torsdag d. 21. maj rykkede vi ind i UCL’s medialab, hvilket blev en utrolig sjov og produktiv dag. Formålet var at skyde alle de nødvendige klip til vores procesvideo. Det at stå i studiet og dokumentere forløbet gav os et godt perspektiv over, hvor meget vi rent faktisk havde nået i løbet af projektet indtil videre.

Samtidig brugte vi dagen på at finpudse og kvalitetssikre detaljer på den interaktive, kodede prototype.

Dagen efter stod i den finpudsnings tegn. Vi foretog en gennemgribende oprydning i Figma, og vores UI-designsystem blev endeligt færdiggjort med alle variable, ikoner og komponenter på plads.

Link til Figma designsystem

Den kodede prototype blev valideret i koden og lagt live på serveren for første gang, så vi kunne teste, hvordan layoutet opførte sig i et ægte browser-miljø.

Link til vores online prototype her

Jeg fik desuden filmet min personlige JavaScript-kodevideo, hvilket var et intenst og ret stressende øjeblik, fordi der var så mange bolde i luften på én gang. Men da den var på plads, var det en kæmpe lettelse. Vi afsluttede dagen med at tjekke udkastet til klientrapporten igennem og gøre teksterne klar til InDesign.

SoMe 1 - Facebook Story

Lørdag d. 23. maj tog jeg ud for at producere vores sidste SoMe-produktion: en videoreklame formateret som en Facebook Story. Vi havde valgte at vi skulle filme i Langeskov Centeret. Da det var lørdag, var alt desværre lukket, hvilket i første omgang virkede som en udfordring – men det viste sig at være en fordel, da vi fik helt tomme rammer uden forstyrrende elementer til at skyde vores klip. Videoen blev klippet i Premiere Pro, uploadet til YouTube og integreret som et interaktivt bilag.

Søndag d. 24. maj dedikerede vi til Saras JavaScript-video og klientrapporten. Rapporten blev sat op i InDesign med relevante bilag og billeder af vores prototype.

Sprint 4, 5 og 6 Review

Hvor vores første sprints var skarpt adskilte, så vi, at Sprint 4, 5 og 6 i den grad smeltede sammen. Fordi vi kun var to i gruppen, kørte opgaverne med design, kodning, klientrapport og videoproduktion fuldstændig sideløbende. Men på trods af det massive arbejdspres kom vi i mål med alle leverancer på stort set samme tid!

Et konkret problem opstod, da vores klient, Nicolai, ikke havde ressourcerne til at være tilgængelig og deltage direkte i vores content- og billedproduktion. Det tvang os til at tænke hurtigt og finde alternative løsninger uden om klinikken. Vi valgte at supplere med AI-genererede billeder og udnyttede den lukkede klinik i Langeskov Centeret til vores videooptagelser.

Denne udfordring blev en vigtig påmindelse om projektledelsens klassiske dilemma mellem tid, kvalitet og ressourcer. Når virkeligheden ikke matcher planlægningen, må man som digitale designere være omstillingsparate og finde kreative løsninger under tidspres uden at gå på kompromis med det endelige produkt.

Undervejs har statusmøderne på klassen været utrolig givende. De gav os et sundt pejlemærke for vores fremdrift sammenlignet med de andre grupper, og hjalp os med at huske små hængepartier. For ikke at brænde helt ud, valgte vi desuden at skrue tempoet en smule ned i Store Bededags-weekenden for at lade batterierne op, hvilket viste sig at være en rigtig god beslutning for vores samarbejdsdynamik.

Sprint 7 - slutspurten

Mandag d. 26. maj lagde vi de sidste hænder på klientrapporten. For at sikre den bedste brugervenlighed over for klienten valgte vi at integrere og linke til vores indholdsstrategi på tre forskellige måder i dokumentet, så den er let at tilgå.

Vi fik også klippet procesvideoen helt færdig, opdateret vores KWHL-matrix med vores endelige konklusioner og udarbejdet en struktureret testplan til vores allersidste validering.

Se vores procesvideo her!

Dagen efter, d. 27. maj, mødte vi ind til en ren finpudsningsdag. Bilagsoversigten til underviserene blev færdig og selvom vi troede, vi var i mål, opdagede vi hele tiden små ting og detaljer, der lige krævede en sidste rettelse. For os var det vigtigt ikke at springe over, hvor gærdet var lavest; vi ville aflevere et produkt, der var gennemstruktureret, pænt og nydeligt, og som vi kan være 100% stolte af at forsvare.

Vi fik også testet vores online prototype af, som har dannet grundlaget for vores forbedringer, som vi skal arbejde på de næste to uger inden eksamen.

I dag, d. 28. maj, er den absolutte afleveringsdag. Vi har brugt de sidste timer på at skrive dette procesindlæg, rydde op i afleveringsmappen, nummerere bilag og færdiggøre afleveringsdokumentet. Vi har desuden opdateret vores AI-promptdokument og vi tilføjede det sidste teori til metodelisten.

Vi er i mål, alt er downloadet til offline brug, og vi er klar.

Refleksion

Fagligt føler jeg dette projekt har rykket mig enormt som digital designer. Jeg har fået en dybere, praktisk forståelse af, hvordan man bygger et designsystem i Figma. Arbejdet i Figma, især med AutoLayout, samt arbejdet InDesign har givet mig nogle kompetencer, som jeg glæder mig til at arbejde videre på og overføre til fremtidige projekter.

Det, som jeg gerne vil gøre anderledes næste gang, at jeg skal udarbejde jeg skal arbejde med et designsystem, så vil jeg dog definere alle komponenterne til wireframes og mock-uppet på komponent-siden i designsystemet, inden der begyndes at arbejde med disse.

I denne omgang, har jeg desværre ikke kodet så meget, men det kommer jeg til næste år på Frontend. Jeg ønskede selv at have fokus på at med content i denne omgang, men jeg er dog sikker på at jeg har valgt den rigtige studieretning næste år.

Når jeg kigger tilbage på vores proces, er det mest iøjnefaldende optimeringspunkt vores tidsestimering og sprint-overlaps.

Fordi Sara og jeg kun var to personer, faldt vi hurtigt ind i en rytme, hvor vi arbejdede meget selvstændigt på hver vores store ansvarsområder (mig i Figma, generelt overblik, InDesign og med SoMe, og Sara med User Flow, copywriting, videoredigering og kode). Det betød, at Sprint 4, 5 og 6 i realiteten blev til ét langt, flydende sprint. Det skabte en intens slutspurt og betød, at vi i perioder fik arbejdet for meget i individuelt og derefter godkendte hinandens arbejde.

En konkret forbedring til dette næste gang, kunne f.eks. være at bruge WBS som værktøj i vores projektstyring. Det virkede i denne omgang uoverskueligt at skulle beregne tidsetimeringerne ud på delopgaver, når der kan ske forudsigelige ting undervejs, og ting kan tage længere eller kortere tid end forventet – hvilket også var derfor vi i denne omgang har arbejdet udfra SCRUM og KANBAN-metoder.

Alt i alt synes jeg at vi har afleveret et rigtig fint produkt, som vi er stolte af.

Links til produkter:

Drev bilagsmappe til klient (indeholder klientrapport, indholdsstrategi, relevant data, designsystem som pdf og SoMe-produktioner)

Link til online prototype

Link til Figma designsystem

Lidt ekstra proces billeder!

Workshop: Code Challenge

admin — Sat, 18 Apr 2026 22:48:41 +0000

Workshop: Code Challenge

I denne workshop skulle vi arbejdede med en anderledes opgaveform, hvor fokus ikke var på design eller kodning direkte, men på logisk tænkning og problemløsning.

Workshoppen fandt sted fredag d. 17/4-2026, og der var ingen forberedelse på forhånd. Jeg forsøgte inden at undersøge tidligere studerendes portfolioer for at få en idé om indholdet, men uden held. Det betød, at jeg mødte op uden forventninger til opgaven.

Da dagen startede, præsenterede Marc workshoppen og bad os pakke computerne væk.

Vi skulle arbejde offline, hvilket allerede her signalerede, at fokus ville være på tankegang frem for værktøjer.

Opgaven og rammerne

Vi skulle arbejde i grupper af 2-4 personer, og her valgte jeg at gå sammen med Sara.

Workshoppen bestod af 10 opgaver, som gradvist steg i sværhedsgrad og byggede videre på hinanden.

Opgaven tog udgangspunkt i et scenarie, hvor vi arbejdede på en fabrik. Her skulle vi flytte bokse fra en “Inbox” til en “Outbox” ved hjælp af forskellige kommandoer og restriktioner, som ændrede sig fra opgave til opgave.

Vi fik at vide, at den første opgave kunne virke svær, men at det ville blive lettere, når vi først knækkede logikken bag.

Arbejdsprocesser og udfordringer

Sara og jeg havde i starten svært ved at forstå opgaven og den måde, vi skulle tænke på.
Med hjælp fra Marc og de andre grupper begyndte det dog at give mening.

Selvom vi efterhånden fandt en form for logik, oplevede jeg stadig udfordringer. Jeg havde en tendens til at forsøge at oversætte opgaven direkte til kodning, hvilket faktisk gjorde det sværere for mig. Når jeg derimod kunne genkende elementer, der mindede om kodning, forstod jeg dem hurtigt.

Derudover påvirkede det min koncentration, at jeg var ved at blive syg den dag, hvilket gjorde det sværere at holde overblik og følge med. Det viste sig så senere at jeg skulle bruge hele weekenden på at ligge syg

Reflektioner undervejs

Under en pause reflekterede vi i mindre grupper over de første opgaver. Her blev det tydeligt, at en af de største udfordringer var at undgå at overanalysere opgaven i stedet for at følge den.

Opgaven krævede en logisk tilgang, hvor man ikke nødvendigvis skulle tænke kreativt eller “ud af boksen”, men i stedet følge et system.

Det gav mig en vigtig reflektion i forhold til studiet og mit kommende arbejdsliv:
Der er en balance mellem logik og kreativitet, og det er afgørende at kunne vurdere, hvornår man skal bruge hvilken tilgang, og hvornår man skal kombinere dem.

Dynamik og undervisningsform

Efter pausen fortsatte vi med de næste opgaver, og det blev tydeligt, at alle grupper begyndte at finde logikken og arbejde hurtigere.

Da mange grupper skulle have godkendt deres løsninger samtidig, lod Marc tre grupper afgøre rækkefølgen med sten-saks-papir. Det var en simpel, men kreativ måde at håndtere situationen på.

Det synes jeg var en sjov og kreativ løsning, og jeg kan godt lide den måde som Marc underviser på, fordi han gør undervisningen og læringen sjov og spændende, samtidig med at han udfordre ens normale tankemønster.

Jeg bliver selvfølgelig altid inspireret af mine undervisere på forskellige måder og jeg synes det er en flot dynamik, de skaber i fællesskab, hvor det ligner at hvor de giver plads til deres forskelligheder og bruger dem til deres fordel.

Det er helt sikkert noget som jeg vil tage med mig videre; at bruge min personlighed til min styrke, og opmuntre andre til at gøre det samme.

Jeg håber at jeg vil finde mit ynglingsområde, hvor jeg kan udvikle mig og gøre det til min styrke, som mine undervisere har formået at gøre.

Det tænker jeg helt sikkert jeg finder på et tidspunkt.

Perspektivering og inspiration

I løbet af dagen så jeg at 1. semester skulle præsentere deres installationsprojekt. Jeg foreslog om vi kunne få tid til at se det.
Det gjorde jeg fordi at jeg huskede tilbage på hvor meget jeg selv udviklede mig ved hjælp af installationsprojektet på første semester. Det gjorde det f.eks. nemmere at præsentere senere hen, og det forberedte mig lidt på hvordan det fungerer at være til f.eks. Karrieredagen, hvor virksomheder også står i de samme stande, som vi gjorde den dag.

Jeg fandt det også inspirerende at se deres løsninger, som var både kreative og veludførte.

Refleksion

Workshoppen udfordrede mig på en anden måde end jeg har været vant til indtil videre.

Min største udfordring var nok at slippe koblingen til kodning og kreativitet, hvor jeg burde have fokuseret på ren logik.

Det viste mig, at jeg har en tendens til hurtigt at ville oversætte problemer til noget, jeg allerede kender, frem for at forstå dem på deres egne præmisser.

Samtidig blev jeg opmærksom på vigtigheden af at kunne skifte mellem forskellige tankesæt – især mellem kreativ og logisk tænkning.

Jeg fik også gjort mig en masse andre gode tanker omkring vores undervisere og den måde, som de underviser på samt hvordan de inspirerer mig. Sidst men ikke mindst, fik jeg et lille tilbage blik på første semestre, som også fik mig til at reflektere over min udvikling og over hvor hurtigt det er gået!

Alt i alt var det en lærerig workshop, som gav mig nye perspektiver på, hvordan jeg tænker og løser problemer.

Workshop: Design Challenge

admin — Mon, 06 Apr 2026 19:49:00 +0000

Workshop: Design challenge

I denne individuelle workshop arbejdede jeg med en opgave, som lød på at undersøge UI- tendenser indenfor en valgt branche, hvor vi derefter skulle finde en hjemmeside, som ikke var så opdateret, som vi skulle lave et redesign af.

Jeg valgte kategorien servicevirksomheder, hvor jeg besluttede at redesigne Restaurant Komplet, da deres eksisterende hjemmeside fremstod både outdated og uden en tydelig visuel identitet. Det gav mig en god mulighed for at arbejde med branding, UI‑tendenser og give hjemmesiden et mere moderne, nordisk udtryk.

Find min figma prototype her!

Research og forberedelse

For at forstå restaurantens nuværende identitet og kundernes oplevelse startede jeg med en grundig researchfase:

Gennemgang af deres facebook, instagram og trustpilot.
Analyse af deres nuværende farver, toner og billedstil.
UI-analyse af tre inspirerende websites fra Awwwards.com
Analyse af to mindre gode websites, hvor jeg valgte at tage udgangspunkt i Restaurant Komplet.

Researchen gav mig et klart billede af hvordan jeg kunne gøre Restaurant Komplet til en mere moderne, og brugervenlig hjemmeside.

Designvalg og visuel retning

Jeg valgte at bevare nogle af deres eksisterende farvetoner, men arbejde videre i en mere minimalistisk, harmonisk og nordisk stil. Mit fokus lå på at:

Bruge store billeder for at fremhæve maden og stemningen
Bruge rolige farver inspireret af deres interiør og nordiske udtryk
Bruge enkelt typografi, hvor jeg valgte at arbejde videre med font familien “Cormorant Garamond”, for at bevare noget af deres eksisterende identitet.
Skabe en overskuelig navigation med en gradient baggrund, for at skabe dybde og ro.
WCAG-tilgængelighed, herunder kontraster, læsbarhed og tydelige knapper.

Jeg oplevede dog at Cormorant Garamond ikke fungerede optimalt i alle sektioner, især i hero-sektionen, hvor jeg brugte en del tid på at få typografien til at spille.

Arbejdsproces i Figma

Jeg arbejdede mobile‑first, hvilket gav mig en god struktur, men også nogle udfordringer. Jeg brugte en del tid på at lære Auto Layout, da jeg ikke havde brugt det før, men jeg synes ikke jeg nåede helt i mål. Jeg endte med at lave en responsiv version manuelt, ved at copy-paste og skalere op.

Jeg arbejede dog for første gang rigtig godt med grids, hvilket gav mig en bedre forståelse for struktur og consistency.

Jeg arbejdede også med komponenter og Figma slides, hvor jeg i dette område delte min viden med andre i klassen omkring mig.

Det gav mig et selvtillidboost at kunne hjælpe andre, og beviste over for mig selv, at jeg faktisk havde bedre styr på Figma, end jeg troede.

Præsentation og feedback

Vi afsluttede workshoppen med gruppesparring og en fælles præsentation for begge klasser.

Vores gruppe besluttede, at jeg skulle fremlægge. Jeg var lidt nervøs over det, men da jeg aftalte med Rasmus at skulle prøve at præsentere for mig, var der ingen vej tilbage, haha!

I feedbacken fik jeg bl.a. at vide, at min “Our Story” overskrift virkede lidt off – hvilket også var noget, som jeg havde kæmpet lidt med. Jeg ville gerne have haft, at den overlappede hero-sektionen, for at signalere, at man kunne scrolle, men det var svært at finde balancen mellem funktionalitet og æstetik.

Det fik mig til at overveje, om en multiside løsning måske havde været bedre end en lang index-side.

Reflektion

Workshoppen skabte rum for massere læring for mig.

Det har især været udfordrende at arbejde under tidspres og stoppe sig selv når tiden var gået, selvom jeg ikke var helt tilfreds med det endelige produkt endnu. Det var også en læring at blive præsenteret for Auto Layout, som jeg i fremtiden vil sætte mig endnu mere ind i.

Til gengæld kom det meget naturligt for mig at arbejde med visuel identitet og farver, og bruge billeder aktivt i designet. Det var også et kæmpe selvtillidsboost at dele min viden om komponenter og Figma Slides.

Jeg har lært utrolig meget af denne workshop: Jeg er blevet langt mere selvsikker i Figma, har fået en bedre forståelse for grids og struktur, og jeg har indset, hvor vigtigt Auto Layout er.

Jeg synes også at det var spændende at se hvordan andre tolker den samme opgave.

Mine næste skridt bliver at mestre Auto Layout, så jeg kan skabe ægte responsive designs, arbejde mere strategisk med typografi, og udforske hvordan jeg kan udvikle endnu stærkere visuelle identiteter.

Alt i alt føler jeg, at jeg kom godt i mål, og at jeg rykkede mig både fagligt og personligt.

Jeg er blevet mere selvsikker i Figma, har fået en bedre forståelse for struktur og layout, og jeg har sat mig for, at jeg vil arbejde videre med Auto Layout og typografi, for at kunne blive endnu bedre til at bruge disse i praksis.

Projekt 4

admin — Fri, 20 Mar 2026 22:28:26 +0000

Projekt 4: Brugergrænseflader og digitalt indhold

I projekt 4 fik vi til opgave at udvikle et digitalt koncept for en selvvalgt organisation med fokus på at skabe værdi for en specifik målgruppe.

Vores gruppe valgte at arbejde med SIND – en NGO, der arbejder med psykisk sårbarhed – med særligt fokus på at engagere unge i frivilligt arbejde.

Vi blev inddelt i tilfældige grupper á fire personer, og projektet var bygget op omkring en agil arbejdsproces med sprints, hvor vi selv skulle strukturere og planlægge forløbet.

Vores endelige aflevering bestod af:

En interaktiv online prototype.
En klientrapport
En proces- og dokumentationsvideo
En midtvejspitch og en afsluttende præsentation.
Et designsystem i Figma
3 SoMe produktioner

Undervejs i processen arbejdede vi også med at:

At afdække en problemstilling med udgangspunkt i SINDs manglende engagement hos unge
At formulere og udvikle et digitalt koncept, der kunne øge interessen for frivilligt arbejde
Research i målgruppen gennem netnografi og analyse af eksisterende kommunikation
Udarbejdelse af personaer, user journeys og user goals
Udvikling af wireframes og mockups
Test af vores løsninger gennem brugertests og card sorting

Har du lyst til at afprøve vores Figma prototype? Så har du mulighed for det her!

Kick-off og projektopstart

I projekt 4 arbejdede jeg i en gruppe sammen med Sara, Carl Emil og Lærke.

Det var første gang siden Projekt 1, at grupperne blev sammensat uden, at vi selv kunne vælge, hvilket gjorde projektet til en realistisk øvelse i samarbejde og arbejdsproces.

Allerede fra starten havde vi fokus på at skabe struktur.
Vi oprettede Scrum-board, fordelte roller og lavede en plan for hele forløbet.

https://trello.com/b/9Vx6SK6I/projekt-4-scrum-board

Da kickoff faldt sammen med en operation for Lærke, blev der forberedt ekstra grundigt på forhånd, så vi stadig kunne få en god start som gruppe.

Vi valgte at arbejde med SIND, en NGO der arbejder med psykisk sårbarhed.

Valget kom naturligt, fordi vi alle fandt deres arbejde meningsfuldt – men også fordi vi kunne se et klart problem: deres kommunikation ramte ikke de unge særligt godt.

Det gav os en tydelig retning og motivation fra start.

Vi fik udarbejdet gruppekontrakt, interessantanalyse, RACI og risikoanalyse i sprint 0.

Research og indsigt

I sprint 1 arbejdede vi med at forstå målgruppen og organisationen. Vi lavede netnografisk research, analyserede SINDs eksisterende content og undersøgte unges digitale vaner.

Vi fandt hurtigt frem til, at unge har brug for en tryg og overskuelig onboarding, når de skal engagere sig i frivilligt arbejde. Det skal være nemt at gå til, og man må ikke blive mødt af for meget information på én gang.

På baggrund af vores research udviklede vi personaer, user journeys og user goals. Det var her, vores koncept begyndte at tage form: en digital løsning, der gør det lettere for unge at blive frivillige gennem inspiration, overblik og små interaktive elementer som en quiz.

Sprint 2

I det næste sprint gik vi fra idé til konkrete løsninger.
Vi arbejdede med wireframes, tone of voice, indholdsstrategi og designsystem.

Jeg påbegyndte et arbejde med at undersøge designsystem sideløbende med vi i fællesskab fik produceret wireframes, tone of voice og indholdsstrategi.
Samtidig begyndte vi at samle vores idéer til én samlet løsning: en onboarding-side, hvor unge kan få indsigt i frivilligt arbejde, møde personlige historier og finde deres egen indgang til at engagere sig.

Vi testede vores løsninger løbende – blandt andet gennem card sorting, hvor vi fik værdifuld feedback på struktur og indhold.

Det resulterede i konkrete ændringer, som gjorde løsningen mere intuitiv, fx ændringer i FAQ, tilføjelse af quiz i hero-sektionen og tydeligere navigation.

Sprintet var relativt kort, men effektivt, og vi kunne hurtigt gå videre med research og idéudvikling.

En vigtig del af sprintet var idegenerering. Vi arbejdede med flere forskellige konceptidéer og begyndte at udvælge de elementer, der gav mest mening. I stedet for at vælge én idé direkte, valgte vi at kombinere det bedste fra flere forslag, hvilket gav os en mere nuanceret retning.

Generalforsamling

Vi var så heldige at vi blev inviteret til en generalforsamling hos SIND, som vi deltog i ved deres lokal afdeling i Odnese.

Her præsenterede vi vores idéer og fik mulighed for at stille spørgsmål direkte til organisationen.

Det gav os et mere nuanceret billede af deres hverdag – blandt andet at de har begrænsede ressourcer, og at rekruttering af unge ikke er en prioritet i alle afdelinger.

Det gjorde vores løsning endnu mere relevant og gav os en større forståelse for, hvordan design skal tilpasses virkeligheden.

Jeg ved dog ikke hvor relevant og hvor meget vi fik ud af at dukke op til generalforsamlingen i forhold til projektet kontra hvor meget forberedelse det krævede, men vi hyggede os og fik en god indsigt i SIND som organisation.

Dagen efter havde vi midtvejspitch, hvor det gik rigtig godt.
Vi fik ikke særlig meget feedback, så vi gik ud fra at vi var på rette vej.

Sprint 3: Koncept og designfundament

I det her sprint begyndte vi at arbejde på vores mockup, udvælge JavaScript kodestykker, og definere vores målgruppe yderligere samt styletile.

Jeg begyndte at arbejde på designsystemet, og undervejs har jeg lært at arbejde med autolayout og variabler i Figma (tror jeg?)

Jeg følte hvertfald at jeg har lært en ny side af Figma efter dette projekt, og jeg glæder mig allerede til at afprøve mine nye evner på et friskt lærred!

En vigtig læring i dette sprint var, hvor hurtigt arbejdet kan blive uoverskueligt, når alle arbejder selvstændigt indenfor forskellige områder.

Derfor besluttede vi at blive bedre til at kommunikere løbende – blandt andet gennem små statusopdateringer, så alle kunne følge med i, hvad der blev lavet.

Sprint 5

I sprint 5 begyndte vi at kode vores løsning. Her arbejdede vi med blandt andet burgermenu, billeder, komponenter og arbejdede videre med designsystem.

Sara og Carl Emil stod primært for kode delen, mens Lærke og jeg sørgede for SoMe content.

Jeg endte med at hjælpe en del mere til med koden end først forventet, hvilket jeg havde det rigtig fint med.

Jeg brugte også tid på animation og video, hvor jeg arbejdede i After Effects og Premiere Pro.

Mit arbejde i SoMe delen bestod af en animationsvideo til instagram, som skulle ligne en reklame.

Jeg startede med at udarbejde et storyboard og derefter gik jeg hurtigt igang med at arbejde i AfterEffects. Animationen fik ikke helt den ønskede stemning, som jeg håbede. Jeg synes den virker mere rolig og lidt “kedelig”, end jeg håbede på. Det som jeg havde håbet på var noget spændende og noget der fangede ens opmærksomhed.

Men jeg er stolt af det arbejde, som jeg lavede på trods af det.

Samtidig arbejdede vi i Figma med at gøre vores prototype klikbar og sikre sammenhæng mellem design og kode og muligheden for at brugerteste vores mockup.

Der opstod en del udfordringer undervejs – især med struktur i koden, herunder mange forskellige CTA knappe classes og forskellige farvestyling. Men jeg føler også at vi alle sammen har udviklet os meget på det her punkt.

Vi fik startet på at udarbejde klientrapport også i dette sprint.

Sidst men ikke mindst havde vi torsdag d 19/3 booket medialab, hvor vi havde en rigtig sjov dag sammen. Vi fik optaget klip til vores dokumentarvideo.

Sprint 6

Jeg fik produceret min javascript kode video. Det var virkelig et stressende øjeblik for mig fordi jeg havde så meget om ørerne på daværende tidspunkt. Men da den var optaget og klippet, var det som om jeg kunne ånde lettet op og se enden af projektet.

Den sidste uge var ret intens. Vi arbejdede på at få styr på kode, videoer, prototype, designsystem og dokumentation.

Vi mødtes både online og fysisk for at samle de sidste løse tråde, validere vores kode og sikre, at alt hang sammen.

Det var en klassisk slutspurt med mange detaljer og en masse stress selvom vi var i god tid – men det var også en fed følelse af at se det hele falde på plads.

Til sidst kunne vi sige:

Vi var klar til at aflevere!

Det endelige resultat blev en digital onboarding-løsning til SIND, målrettet unge, hvor fokus er på at gøre det nemt og trygt at blive frivillig.

Løsningen kombinerer information, personlige historier og interaktive elementer som en quiz, der guider brugeren til den rette type frivilligt arbejde.

Vi arbejdede med både videoproduktion, UX, UI og indhold for at skabe en sammenhængende oplevelse på tværs af platforme.

Her er vores procesvideo!

Refleksion

Selvom vi arbejdede meget selvstændigt, havde vi en stærk fælles struktur gennem hele projektet.

Og hold nu kæft, hvor har vi alle sammen givet den max gas i vores gruppe den her gang!

Jeg er virkelig stolt af hvad vi har lavet, på trods af jeg kan se mange fejl i design og struktur (specielt i figma, koden og videoerne). Men det vigtigste er at vi har begået de fejl nu, og ikke til eksamen!

Vi brugte Scrum aktivt hele vejen igennem, holdt sprint reviews efter hvert sprint og blev undervejs bedre til at kommunikere vores arbejde til hinanden.

En vigtig læring var behovet for løbende opdateringer, og derfor blev vi bedre og bedre til at bruge daily scrum-meetings, som i vores tilfælde foregik over en chat dedikeret til det på vores discord kanal. Det gav os et bedre overblik og gjorde samarbejdet mere overskueligt.

Projekt 4 har været en lærerig proces, hvor jeg virkelig har udviklet mig fagligt og personligt. Jeg har fået en bedre forståelse for Figma, autolayout, InDesign, Javascript – og ikke mindst hvordan man arbejder i en helt ny gruppe med forskellige kompetencer og arbejdsmetoder. Jeg oplevede også, at vi som gruppe blev stærkere undervejs, både i vores samarbejde og i vores evne til at træffe beslutninger.

Jeg har godt kunne fornemme at vi har været en gruppe, hvor der har været 4 meget stærke holdninger om mange ting samt en kæmpe potion engagement og passion!

Vi har alle sammen skulle lære at give plads til hinanden og acceptere at der er mere end en måde at gøre tingene på!

Det her projekt har også været en øvelse i at balancere mange bolde i luften, da det har været et stort projekt, på samme tid med at Sara og jeg er begyndt at arbejde for HK med arrangementer målrettet studerende på vores uddannelse og så har vi også påbegyndt et samarbejde med Word festival som en forsættelse af projekt 2!

Lidt ekstra procesbilleder!

Research

Statusmøde

Wireframing

Medialab

JavaScript forløb

admin — Sat, 21 Feb 2026 21:57:26 +0000

Javascript mini projekt

I dette projekt arbejdede vi med at udvikle en miniudgave af Power.dk med fokus på funktionalitet frem for design. Projektet varede 2 uger, og vi var hurtigt enige om at tage udgangspunkt i Power.dk’s hjemmeside, da den indeholder mange relevante features, vi kunne arbejde med.

Vi valgte at implementere en række centrale funktioner, herunder søgefunktion, login (opdelt i to dele), “tilføj til kurv”, “tilføj til favorit” samt en billedkarusel.

Jeg arbejdede primært med login-funktionen i JavaScript, hvor jeg fik en bedre forståelse for, hvordan JavaScript virker. Undervejs blev det tydeligt, hvor vigtigt det er at have styr på de små detaljer i koden – blandt andet opdagede jeg efterfølgende, at jeg havde glemt et loop i min løsning.

Vi afsluttede projektet 2 uger senere og fik feedback fra Thomas d. 17/3. Overordnet set fik vi positiv feedback, hvilket var en god afslutning på et lille forløb.

Refleksion

Dette projekt var en forsmag på hvad der ventede os i projekt 4.

Vi fik ikke taget nogle procesbilleder undervejs, fordi ingen sagde til os før projektet var slut at det skulle dokumenteres i vores procesportfolio, hvilket også er derfor at denne post er mindre end de andre.

Projektet var til tider stressende, især fordi samarbejdet i gruppen var udfordrende.

Kommunikation og feedback var begrænset, hvilket gjorde det sværere at koordinere arbejdet og skabe fremdrift.

Det gav mig dog en vigtig læring i, hvor stor betydning god kommunikation har i et udviklingsprojekt.

Det styrkede også mine samarbejdsevner, min tålmodighed og mine projektstyringsevner.

Virksomhedsbesøg

admin — Sat, 21 Feb 2026 17:19:09 +0000

Virksomhedsbesøg

Som en del af vores forløb skulle vi besøge en virksomhed i branchen og dokumentere besøget i vores procesportfolio.

Vi valgte Made This – en mindre virksomhed, der arbejder med digitale platforme, frontend‑udvikling, design og tekniske løsninger.

Vi var særligt interesserede i Made This, fordi deres visuelle udtryk og deres tidligere projekter fangede vores opmærksomhed.

Vi besøgte virksomheden den 11. februar, hvor vi blev taget rigtig godt imod.

Vi fik en lille rundvisning, en kop kaffe og derefter mulighed for at interviewe dem om deres arbejdsmetoder, værdier og erfaringer.

Af hensyn til deres privatliv aftalte vi, at vi ikke tog billeder af medarbejderne.

Link til deres hjemmeside her

Hvem er Made This?

Made This er en lille virksomhed, der udvikler skræddersyede digitale platforme i tæt samarbejde med deres kunder.
De fungerer ofte som kundens tekniske afdeling og arbejder langsigtet fremfor projekt‑til‑projekt.

Deres kunder spænder bredt – fra IoT‑virksomheder til ejendomsadministration – og deres løsninger inkluderer alt fra webplatforme til deres eget produkt Made This TV, en white‑label streamingplatform.

De arbejder i et lille team, som er fladt organiseret, og med stor vægt på samarbejde, ejerskab og kvalitet.

Arbejdsprocesser og metoder

Made This arbejder i 4‑ugers cycles, hvor opgaver fordeles efter point, kompleksitet og kundens behov.

De har en meget tæt kundedialog og inddrager kunden i hele udviklingsprocessen for at sikre, at løsningen giver reel værdi.

De foretrækker at designe direkte i kode, fordi de synes at det giver en mere realistisk forståelse af brugeroplevelsen.

De bruger Figma til prototyper og tidlige koncepter.

Persona

Vi mødte “Christoffer”, som arbejder som frontend‑udvikler hos Made This. Han er uddannet multimediedesigner med studieretningen frontend development og har en stærk teknisk profil.

Værdier og mission

Made This’ mission er at skabe meningsfyldte digitale platforme i tæt samarbejde med deres kunder.
De arbejder langsigtet og hjælper både med at forme idéen og med at udvikle og drifte løsningen bagefter.

De lægger stor vægt på kvalitet fremfor kvantitet:

“Vi kan ikke sidde og lave noget, som vi ikke er stolte af.”

De siger hellere nej til opgaver, der ikke giver mening, og sparrer med kunden gennem hele processen for at finde den bedste løsning:

“Vi vil ikke lave noget, bare fordi kunden siger det.”

De bygger løsninger, der kan vokse teknisk og forretningsmæssigt sammen med kunden:

“Vi laver noget for at skabe værdi på den lange bane.”

Som et lille team arbejder de tæt sammen og vægter ejerskab højt:

“Alle skal have ejerskab over det, de arbejder på.”

Debriefing

Efter besøget satte vi os på Nelles for at debriefe og samle op på dagens indtryk.

Her gennemgik vi vores noter, talte om de vigtigste pointer fra interviewet og delte, hvad der havde overrasket os mest.

Det var en god mulighed for at få alle perspektiver på bordet, få styr på vores fælles forståelse og begynde at strukturere, hvordan vi ville fordele arbejdet til præsentationen.

Refleksion over læring

Besøget hos Made This gav mig et realistisk billede af branchen, end jeg havde før.

Jeg synes det var interessant at få af vide, hvor vigtigt det er at kunne både design og kode, selv hvis man primært arbejder med det ene.

Jeg lærte, at multimediedesigneren i praksis ofte fungerer som et bindeled mellem forskellige fagligheder, og at man skal kunne argumentere for sine valg og forstå de tekniske begrænsninger.

Det var overraskende at høre, at kritiske over for “Design Thinking”, og hvordan de i stedet arbejder mere intuitivt og praktisk.

Deres råd om at turde vise sin portefølje frem – også selvom projekterne er fiktive – var virkelig brugbart.

Som gruppe synes jeg, vi har arbejdet rigtig godt sammen. Vi fik hurtigt fordelt rollerne, og alle har bidraget.

Alt i alt har besøget givet mig en større forståelse for, hvad der forventes af os som kommende multimediedesignere, og det har gjort mig endnu mere motiveret for at udvikle mine kompetencer inden for frontend og design.

Projekt 3 – studiegruppe

admin — Tue, 16 Dec 2025 21:10:54 +0000

Projekt 3- Refleksion over studiegruppe

Til projekt 3 har vi haft frie tøjler i forhold til valg af studiegrupper.

Projektet har været individuelt, hvilket jeg har synes har været godt.

Det har været en fordel, fordi jeg let kan blive stresset over deadlines og derfor har det bedst med selv at strukturere min tid.

Jeg arbejder også bedst om aftenen, og i dette projekt har jeg haft frihed til at gøre netop det.

I starten af projektet forslog jeg at vi lavede en stor studiegruppe, hvor alle fik muligheden for at være med i en gruppechat, og vi endte med at være 14, der sagde ja.

Chatten har fungeret som en sparringsgruppe, hvor man kunne dele spørgsmål eller udfordringer, og så var der 13 andre studerende klar til at svare.

Her har vi hentet informationer, idéer og løsninger fra hinanden – på kryds og tværs.
Nogle af os har også mødtes fysisk for at give feedback, men størstedelen af sparringen er foregået online.

Udover vores store sparringsgruppe har jeg haft Sara som min primære samarbejdspartner i projektet.

Vi har mødtes et par gange på skolen undervejs, og jeg oplever, at vi komplimenterer hinandens arbejdsgange rigtig godt og hjælper hinanden med at blive bedre.

Vores læringsstil og arbejdsprocesser minder meget om hinanden, men samtidig er de forskellige nok til, at vi kan bidrage med hver vores perspektiver og styrker.

At have en tæt samarbejdspartner, som jeg arbejder rigtig godt sammen med, kombineret med en større gruppe til fælles sparring, har fungeret optimalt for mig i dette projekt.

Reflektion over egen læring

Jeg har sideløbende brugt både undervisere og studerende fra 3. semester til at give feedback.

Derudover har jeg også inddraget mine nærmeste i min private omgangskreds, som har hjulpet mig med at se designmuligheder med friske øjne og samtidig sikret, at brugervenligheden fremstår tydelig og forståelig.

I forhold til min egen læring har jeg udviklet mig enormt meget! Jeg forstår nu på et grundlæggende niveau sproget, der bruges i HTML og CSS.

Da jeg begyndte, var jeg meget nervøs for at skulle lære at kode.
Jeg gik ind til undervisningen med et åbent mindset, men pludselig blev tingene komplekse, og det kunne mærkes på min indlæring.

Jeg er en person som gerne vil forstå alle aspekter i en proces, så derfor kan jeg godt komme til at gøre tingene mere besværlige for mig selv i starten. Derefter oplever jeg også at tingene sidder fast og giver mening for mig på et dybere niveau – og det kan jeg godt lide.

Jeg kom dog igennem det, og det hjalp mig at arbejde med kodningen konsekvent igennem hele projektet.

Det har givet mig mit gåpåmod tilbage, og nu glæder jeg mig til at bygge endnu mere læring ovenpå.

Jeg synes, at 1. semester generelt har været en periode, hvor jeg har udviklet mig rigtig meget.
Jeg vidste intet om rettigheder, intet om kodning, og jeg kendte knap nok de programmer, vi blev introduceret til.Jeg vidste heller ikke meget om webdesign.

Men nu kan jeg mærke, at jeg er landet det rigtige sted – især når jeg kan sidde foran computeren i seks timer uden at kigge på klokken én eneste gang.

Tredje møde – 1. semester

admin — Fri, 28 Nov 2025 22:37:37 +0000

Tredje møde - Studiemakker på tværs

D. 17/-2025 mødtes vores Studiemakker på tværs-gruppe online på discord.

Vi var i fuld gang med projekt 2 og vi var nogle stykker, som arbejdede på skolen. Jeg havde skrevet i vores gruppe på discord at vores gruppe havde et lokale, og hvis nogen var på skolen, så var de velkommene til at komme ned og være med til vores online møde sammen med Anica og jeg, så Rikke og Jeanette kom forbi

Dette møde brugte vi på tips og tricks til projekt 2 og på at tjekke ind med hinanden.

Vi aftalte at mødes igen til vores sidste møde på Storms pakhus i næste uge.

Fjerde møde – 1. semester

admin — Fri, 28 Nov 2025 22:14:04 +0000

Fjerde møde - Studiemakker på tværs

Til vores fjerde og sidste møde, havde vores studiemakker på tværs- gruppe aftalt at mødes på Storms pakhus til en afslutning med julestemning, d. 12/11-2025.

Vi havde planlagt mødet, så det lå 15 minutter efter vores projekt 2 afleveringsdeadline.

Vi fik lidt frokost og meget naturligt startede vi med at debriefe projekt 2, da det havde fyldt meget for os på 1. semester, og 3. semester også var spændt på at høre hvordan det var gået.

Vi snakkede også om vores eksamen og projekt 3, som også var lige om hjørnet.

Her fik vi et par tips og tricks med på vejen, som kan være brugbare i fremtiden på studiet.

Refleksion omkring Studiemakker på tværs-forløbet

Jeg synes studiemakker på tværs-forløbet har været ekstremt givende og jeg har haft en rigtig positiv oplevelse med det.

Det har været rart at vi fra første semester, har haft mulighed for at snakke med nogen andre studerende, som har stået med de samme opgaver, udfordringer og problematikker, som vi står over for nu.

Det har også været en god måde, at blive rystet sammen med nogen af de andre fra hold 2 på.

Man har helt klart følt sig mindre alene, og det er også en genial måde at lære andre at kende i erhvervet tidligt.

Det har virkelig været en fornøjelse, og jeg synes virkelig jeg var heldig at lande i en gruppe, hvor man tydeligt kunne mærke at de ville en det bedste, og gjorde alt for at vi kunne få en god start på semesteret.

Vi sluttede dagen med at aftale, at vi altid er velkommende til at skrive sammen på discord senere hen.