Virksomhedsbesøg

Som en del af vores forløb skulle vi besøge en virksomhed i branchen og dokumentere besøget i vores procesportfolio.

Vi valgte Made This – en mindre virksomhed, der arbejder med digitale platforme, frontend‑udvikling, design og tekniske løsninger.

Vi var særligt interesserede i Made This, fordi deres visuelle udtryk og deres tidligere projekter fangede vores opmærksomhed.

Vi besøgte virksomheden den 11. februar, hvor vi blev taget rigtig godt imod.

Vi fik en lille rundvisning, en kop kaffe og derefter mulighed for at interviewe dem om deres arbejdsmetoder, værdier og erfaringer.

Af hensyn til deres privatliv aftalte vi, at vi ikke tog billeder af medarbejderne.

Link til deres hjemmeside her

Hvem er Made This?

Made This er en lille virksomhed, der udvikler skræddersyede digitale platforme i tæt samarbejde med deres kunder.
De fungerer ofte som kundens tekniske afdeling og arbejder langsigtet fremfor projekt‑til‑projekt.

Deres kunder spænder bredt – fra IoT‑virksomheder til ejendomsadministration – og deres løsninger inkluderer alt fra webplatforme til deres eget produkt Made This TV, en white‑label streamingplatform.

De arbejder i et lille team, som er fladt organiseret, og med stor vægt på samarbejde, ejerskab og kvalitet.

Arbejdsprocesser og metoder

Made This arbejder i 4‑ugers cycles, hvor opgaver fordeles efter point, kompleksitet og kundens behov.

De har en meget tæt kundedialog og inddrager kunden i hele udviklingsprocessen for at sikre, at løsningen giver reel værdi.

De foretrækker at designe direkte i kode, fordi de synes at det giver en mere realistisk forståelse af brugeroplevelsen.

De bruger Figma til prototyper og tidlige koncepter.

Persona

Vi mødte “Christoffer”, som arbejder som frontend‑udvikler hos Made This. Han er uddannet multimediedesigner med studieretningen frontend development og har en stærk teknisk profil.

Værdier og mission

Made This’ mission er at skabe meningsfyldte digitale platforme i tæt samarbejde med deres kunder.
De arbejder langsigtet og hjælper både med at forme idéen og med at udvikle og drifte løsningen bagefter.

De lægger stor vægt på kvalitet fremfor kvantitet:

“Vi kan ikke sidde og lave noget, som vi ikke er stolte af.”

De siger hellere nej til opgaver, der ikke giver mening, og sparrer med kunden gennem hele processen for at finde den bedste løsning:

“Vi vil ikke lave noget, bare fordi kunden siger det.”

De bygger løsninger, der kan vokse teknisk og forretningsmæssigt sammen med kunden:

“Vi laver noget for at skabe værdi på den lange bane.”

Som et lille team arbejder de tæt sammen og vægter ejerskab højt:

“Alle skal have ejerskab over det, de arbejder på.”

Debriefing

Efter besøget satte vi os på Nelles for at debriefe og samle op på dagens indtryk.

Her gennemgik vi vores noter, talte om de vigtigste pointer fra interviewet og delte, hvad der havde overrasket os mest.

Det var en god mulighed for at få alle perspektiver på bordet, få styr på vores fælles forståelse og begynde at strukturere, hvordan vi ville fordele arbejdet til præsentationen.

Refleksion over læring

Besøget hos Made This gav mig et realistisk billede af branchen, end jeg havde før.

Jeg synes det var interessant at få af vide, hvor vigtigt det er at kunne både design og kode, selv hvis man primært arbejder med det ene.

Jeg lærte, at multimediedesigneren i praksis ofte fungerer som et bindeled mellem forskellige fagligheder, og at man skal kunne argumentere for sine valg og forstå de tekniske begrænsninger.

Det var overraskende at høre, at kritiske over for “Design Thinking”, og hvordan de i stedet arbejder mere intuitivt og praktisk.

Deres råd om at turde vise sin portefølje frem – også selvom projekterne er fiktive – var virkelig brugbart.

Som gruppe synes jeg, vi har arbejdet rigtig godt sammen. Vi fik hurtigt fordelt rollerne, og alle har bidraget.

Alt i alt har besøget givet mig en større forståelse for, hvad der forventes af os som kommende multimediedesignere, og det har gjort mig endnu mere motiveret for at udvikle mine kompetencer inden for frontend og design.