Workshop: Content Challenge
Jeg var desværre syg på workshopdagen, så jeg har lavet hele opgaven hjemme.
Selvom jeg ikke var fysisk til stede, har jeg fulgt workshop‑briefet og arbejdet ud fra de samme krav som resten af holdet. Jeg var oprindeligt i gruppe med Sara, Mostafa, Simone og Benjamin, hvor jeg tog udgangspunkt i deres opgave, og lavede den til min egen.
Jeg valgte at tage udgangspunkt i den fiktive virksomhed REFILLD, som sælger genanvendelige drikkedunke og hverdagsprodukter med fokus på bæredygtighed, funktionalitet og en ung målgruppe i alderen 23-29år.
Tjek figma filen ud, hvor jeg har lavet min opgave!
Opstart og forståelse af opgaven
I starten af workshopforløbet satte jeg mig ind i opgavebeskrivelsen og researchede de vigtigste begreber, der skulle bruges til at producere platformstilpasset content til TikTok og Instagram. Jeg undersøgte begge platformes medielogik, forbrugeradfærd og de krav, der følger med forskellige formater og brugerforventninger.
Jeg begyndte med TikTok og dykkede ned i, hvordan platformen fungerer som et hurtigt on‑demand flowmedie, hvor brugerne scroller hurtigt og forventer et stærkt hook. Her kiggede jeg på, hvordan brands arbejder med autenticitet frem for æstetik, og hvordan relaterbart, uperfekt og engagerende indhold bliver belønnet af algoritmen.
Derefter undersøgte jeg Instagram som et mere visuelt og livsstilsorienteret medie, hvor brugerne forventer æstetik, stemninger og kurateret storytelling. Jeg researchede forskellen i målgruppeadfærd, hvordan man arbejder med Instagram‑algoritmen, og hvordan man kan lege med følgernes medieforståelse gennem karusseller, Reels og visuelle universer.
Jeg satte mig også ind i REFILLDs brand og målgruppe — unge voksne, der går op i bæredygtighed, funktionalitet og identitet. Det gav mig et klart udgangspunkt for at udvikle content, der både passer til platformene og brandets tone of voice.
Til sidst undersøgte jeg de etiske dilemmaer ved brug af influencere, især transparens og forskellen på at kommunikere gennem egne kanaler vs. eksterne profiler. Det gav mig en bedre forståelse for balancen mellem autenticitet og kommercielle samarbejder.
Denne research blev fundamentet for mine kreative valg i både TikTok‑ og Instagram‑produktionen.
TikTok – udvikling af idé og storyboard
Jeg begyndte med TikTok‑delen, hvor jeg udviklede et storyboard til en 20 sekunders video om mikroplastik i hverdagen.
Jeg valgte at arbejde med et stærkt og lidt chokerende hook: “En voksen indtager i gennemsnit 5 gram mikroplast om ugen.”
Det satte tonen for resten af videoen og passede perfekt til TikToks hurtige scrollekultur.
Jeg byggede videoen op som en lille “micro‑documentary”, hvor jeg kombinerede hverdagsbilleder (bil, køkken, madvarer) med korte, informative statements.
Fokus var at skabe brugerværdi gennem viden, samtidig med at det føltes hverdagsagtigt og autentisk — ikke som en reklame.
Til sidst rundede jeg videoen af med et Refilld‑produkt i brug og budskabet: “Små valg. Stor forskel.”
Det gav en naturlig overgang fra problem → løsning, uden at det blev for salgsagtigt.
De spørgsmål som beskrev Tiktok kravene:
Hvad er hooket i de første sekunder? Hooket er den chokerende fakta: “En voksen indtager i gennemsnit 5 gram mikroplast om ugen.” Det fanger opmærksomheden med det samme og passer perfekt til TikToks hurtige scrollekultur.
Hvordan skaber I brugerværdi (underholdning og/eller inspiration)? Jeg skaber brugerværdi ved at give konkret viden, som alle kan bruge i deres hverdag. Videoen viser hverdagsmomenter, hvor mikroplast gemmer sig, og afslutter med et simpelt budskab om små valg. Det er både informativt og visuelt interessant.
Hvordan arbejder I med autenticitet frem for æstetik? Jeg bruger billeder fra helt almindelige hverdagssituationer: bil, køkken, madvarer, rengøring. Det føles ikke som en reklame, men som noget en ven kunne have filmet. Tempoet er hurtigt og uperfekt — præcis som TikTok‑brugere forventer.
Hvilket format bruger I? Formatet er en micro‑documentary / educational TikTok. Det er korte fakta + hurtige klip + et klart budskab. Det fungerer godt, fordi det kombinerer læring og hverdagsrelateret indhold.
Instagram - ideudvikling og koncept
Efter TikTok‑videoen gik jeg videre til Instagram‑delen, hvor jeg skulle udvikle en carusel, der både var æstetisk, brugbar og passede til Refillds livsstilsunivers.
Her arbejdede jeg meget mere roligt og visuelt, fordi Instagram har en helt anden stemning end TikTok. Jeg valgte at lave en lille guide med fire simple tips, hvor Refilld‑produkterne indgår naturligt i billederne.
Fokus var på at skabe noget, der føles inspirerende, gemme‑værdigt og relevant for alle — også dem, der ikke bruger Refilld endnu.
Her er mine svar på spørgsmålene til Instagram‑delen:
Hvilken målgruppe har jeres indhold på Instagram i forhold til TikTok? Instagram‑målgruppen er lidt ældre og mere æstetik‑orienteret (23–35 år). De opsøger inspiration, ro og livsstilsuniverser, der matcher deres værdier. TikTok‑målgruppen er yngre og mere til hurtige, autentiske klip.
Hvordan kan jeres indhold tilpasses livsstilsfokus på Instagram? Jeg har lavet en carusel med rolige, æstetiske billeder og korte tips. Farverne er naturlige, lyset er blødt, og produkterne indgår som en del af hverdagen. Det er mere kurateret og “pænt” end TikTok‑indholdet, fordi Instagram i højere grad handler om identitet og stil.
Hvordan kan I ‘lege’ med følgernes medieforståelse? Carusellen fungerer som en lille guide, hvor man swiper sig til viden. Det udnytter Instagrams format og føles som noget, man vil gemme eller dele. Teksterne er korte og genkendelige — “Small swaps, big impact” — som spiller ind i den måde brugerne forventer, at brands kommunikerer på Instagram.
Hvordan kan I arbejde med indholdsalgoritmen?
Carusel → høj gemme‑ og delingsrate
Kort tekst → bedre fastholdelse
Æstetiske billeder → højere engagement
Relevante hashtags
CTA: “Del opslaget med en ven…”
Alt sammen noget Instagram belønner, og som hjælper indholdet med at performe bedre.
Hvilke etiske dilemmaer er der ved at bruge influencere ift. selv at have en kanal?
Influencere kan give reach og troværdighed, men der er også udfordringer:
Der kan opstå tvivl om autenticitet, hvis reklame ikke markeres tydeligt
Brandet mister delvist kontrol over budskabet
Influencerens værdier skal matche brandets
Der kan opstå konflikter, hvis influenceren ikke lever bæredygtigt
Egen kanal giver mere stabilitet og konsistens
Det handler om at finde balancen mellem synlighed og troværdighed.
Refleksion
Selvom jeg arbejdede alene, endte det faktisk med at blive en ret værdifuld proces for mig. Det gav mig tid og ro til at fordybe mig i forskellen mellem TikTok og Instagram på et niveau, jeg måske ikke ville have nået i en hurtig gruppeproces. Jeg kunne mærke, at jeg fik en langt bedre forståelse for, hvordan platforme ikke bare er “kanaler”, men helt forskellige medielogikker, der kræver hver deres tilgang, tone og tempo.
Det blev tydeligt for mig, hvor stor forskel der er på at kommunikere et budskab i et flowmedie som TikTok, hvor alt handler om tempo, autenticitet og at fange opmærksomheden i splitsekunder — kontra Instagram, hvor brugerne aktivt opsøger æstetik, ro og identitet. Det gjorde mig mere bevidst om, at platformstilpasset content ikke bare handler om at ændre formatet, men om at ændre hele måden man tænker indhold på.
Jeg oplevede også, at det var en god øvelse i at balancere hurtig eksekvering med strategisk tænkning. Det krævede, at jeg både kunne analysere målgrupper, vælge visuelle greb og samtidig holde fast i Refillds brandværdier. Det gav mig en større sikkerhed i at arbejde med content, der både er brugbart, visuelt og værdidrevet — og ikke bare “pænt”.
At arbejde alene gjorde også, at jeg blev mere opmærksom på mine egne styrker og svagheder. Jeg kunne mærke, at jeg er blevet bedre til at tænke i helheder: hvordan et budskab kan leve på tværs af platforme, uden at det føles som en kopi. Samtidig blev jeg også mindet om, hvor vigtigt sparring kan være i kreative processer — især når man skal vurdere, om noget er tydeligt nok, eller om man selv er blevet blind for sine egne valg.
Alt i alt føler jeg, at jeg kom godt i mål, selvom jeg ikke var fysisk til stede. Jeg har fået en stærkere forståelse for, hvordan man arbejder strategisk med content creation, og jeg føler mig mere sikker i at navigere mellem TikTok‑logik og Instagram‑æstetik. Det har også givet mig en større respekt for, hvor meget platforme former vores måde at kommunikere på — og hvor vigtigt det er at kunne tilpasse sig dem bevidst og kreativt.