Til dette møde samlede vi op på vores første møde, og vi tog en runde, hvor vi snakkede om hvad der havde fyldt i hverdagen på studiet siden sidst. Her fik vi feedback på vores projekt. I mit tilfælde brugte jeg feedbacken primært til justeringer på vores prototype, som specielt handlede om vores “log ind” funktion og farverne, som vores projektgruppe havde valgt.
Vi havde brugt ren hvid (#FFFFFF) og ren sort i vores prototype, hvor vi fik af vide, at det måtte man aldrig bruge, fordi det kan virke for skarpt for øjet at skulle kigge på, specielt i længere tid. Det var ikke noget, som vi havde hørt om i undervisningen indtil videre, så det var fedt at vi kunne nå at ændre vores farvepalette inden vi skulle aflevere.
Udover vores prototype, så vi to andre gruppers prototyper, hvor vi også var med til at give feedback.
Vi fik også lidt tips og tricks til brug af InDesign, Figma og hvordan man kan lave en visuelt flot persona.