Mandag d. 3/11 startede vi op på MovingArts workshoppen, som strakte sig over to dage.
Forud for workshoppen havde jeg valgt et maleri med CC0-licens og sat mig ind i både kunstneren, værket og den historiske kontekst.
Opgaven lød på at skabe en animation af det valgte billede ved hjælp af Photoshop og After Effects.
Jeg valgte Mona Lisa af Leonardo da Vinci – det første værk, som jeg kom i tanke om.
Det viste sig at have langt mere dybde, end jeg først kendte til.
Jo mere jeg læste om maleriet, jo mere blev jeg fanget af historien bag.
Leonardo afleverede aldrig portrættet, men tog det med sig til Frankrig og arbejdede videre på det i årevis.
Det var ikke bare en opgave – det blev hans livsprojekt.
Se mit arbejde fra workshoppen herunder!
Mona Lisa blev malet omkring 1503–1506 og kaldes også “La Gioconda”.
Maleriet blev bestilt af en florentinsk købmand som et portræt af hans kone Lisa, men Leonardo beholdt det selv og det siges at han arbejdede videre på det indtil hans død i 1519.
I 1911 blev det stjålet fra Louvre af en italiensk håndværker, hvilket gjorde værket verdensberømt.
Der findes mange teorier og mysterier omkring maleriet – blandt andet om skjulte initialer i øjnene og spor fra en underliggende skitse af en kulttegning, som blev opdaget af forskeren Pascal Cotte i 2004.
Han scannede værket med et multispektralt kamera og fandt spor af en tidligere version med bredere ansigt og mere markeret smil.
Det tyder på, at Leonardo ændrede sit udtryk undervejs – et tegn på, at værket var et eksperiment i lys, udtryk og teknik.
Den tanke, at han bar det med sig som noget personligt gør værket levende for mig.
Jeg arbejdede først i Photoshop, hvor jeg isolerede de lag, som havde en betydning for min animation:
Herefter arbejdede jeg i After Effects, hvor jeg brugte Puppet Tool til at animere Mona Lisas arme og hænder og jeg kombinerede det med værktøjer som Opacity, Scale, Position og Rotation for at få bevægelse i bold, baggrund og trøje.
Jeg tilføjede også et shape layer i form af en stjerne for at fremhæve hendes blink ved øjet til højre.
Til sidst lagde jeg lydeffekter ind i After Effects fra pixabay.com
Jeg valgte at arbejde med flere forskellige animationsprincipper. Jeg ønskede at berøre lidt af det hele, frem for at fokusere på én teknik.
Jeg har dog særligt fokuseret på:
Min idé var at give Mona Lisa et moderne twist med et humoristisk udtryk.
Animationen starter med det klassiske billede, hvorefter hun blinker, finder en basketball frem, får en basketballtrøje på og dumper bolden i nettet bag hende. Videoen ender ved udgangspunktet igen.
Tirsdag d. 4/10 skulle vi fremvise vores animation, hvor der var mulighed for gå rundt og se andres arbejde.
Det var ekstremt spændende at se hvad andre havde arbejdet med, og hvad de havde tænkt.
Workshoppen gav os mulighed for at arbejde med animation. Jeg er stolt af mit udfald, som jeg endte med at afleverer og jeg er stolt af at jeg valgte at udfordre mig selv, fremfor at gå den sikre vej.
Jeg har altid beundret animation, og jeg havde en idé om at det var svært og jeg havde ikke forestillet mig at det var et område, som jeg skulle arbejde så meget med.
Det var svært, men det er helt klart noget jeg vil øve mig mere i.
Næste gang vil jeg forsøge at gøre det lidt mere realistisk i bevægelserne og arbejde med nogle andre af animationsprincipper samt nogle andre værktøjer i After Effects.